Kreativitet og sans for detaljen...
I 2011 blev jeg udlært som frisør efter at have gennemført den 4-årige frisøruddannelse. Siden da har jeg været det meste af tiden hos Frisør Sandahl i Aarhus, indtil jeg i 2021 tog beslutningen om at skabe mit eget univers som selvstændig frisør – med fokus på tid til kunden.
Udover at være passioneret frisør er jeg også censor på frisøruddannelsen. Jeg nyder i høj grad at være ude blandt frisøreleverne, og med over 15 år i branchen har jeg været med til at uddanne mange dygtige frisører.
Privat er jeg gift med Simon og mor til tre skønne piger. Netop derfor har jeg valgt at kaste mig ud i livet som selvstændig, for bedre at kunne kombinere de to ting, jeg elsker allermest – mit fag og min familie.
Jeg er glad for, at du har fundet vej til min hjemmeside, og jeg håber at kunne byde dig velkommen i min hyggelige salon i Tranbjerg.
Bedste hilsner
